FRISLEV ACTIVE SERIES
F202
High-End højttalere med indbyggede forstærkere

Bas og mellemtone – én enhed, ét sammenhængende lydbillede
Frislev Audio F202 er bygget omkring én af de mest anerkendte 7½″ drivere.
Den avancerede TeXtreme® carbon-fiber membran kombinerer ekstrem stivhed med meget lav masse. Resultatet er en enhed, der reagerer øjeblikkeligt på musiksignalet og gengiver både dybe bastoner og det kritiske mellemtoneområde med imponerende præcision og naturlighed.
Ved at lade én driver gengive både bas og mellemtone opnås en særdeles sammenhængende gengivelse, hvor stemmer, instrumenter og dynamiske nuancer fremstår uden hørbare overgange mellem frekvensområderne.
Den kraftige motorsamling, den ventilerede aluminiumskurv og den optimerede ophængskonstruktion holder forvrængningen ekstremt lav – selv ved høje lydtryk. Resultatet er en lyd, der opleves hurtig, kontrolleret og levende.
Diskant – naturlig præcision med kontrolleret spredning
Øverst i frekvensområdet arbejder den avancerede diskant.
Diskanten er konstrueret omkring en let dome kombineret med en præcisionsudviklet waveguide, som sikrer en jævn og kontrolleret spredning af lyden. Det giver et usædvanligt stabilt stereoperspektiv og en mere ensartet oplevelse – også uden for den optimale lytteposition.
Den optimerede magnetmotor, de dobbelte kompressionskamre og den lave mekaniske forvrængning giver en gengivelse, hvor de fineste detaljer står tydeligt frem uden nogensinde at virke skarpe eller anstrengende.
Resultatet er en diskant med luft, opløsning og naturlighed, som lader musikken udfolde sig med både energi og elegance.
Samspillet – når to enheder arbejder som én
F202 er udviklet med ét mål: at få de to drivere til at opføre sig som én samlet lydkilde.
Den nøje afstemte integration mellem bas/mellemtone og diskant giver en homogen gengivelse, hvor instrumenter og stemmer placeres præcist i rummet, og hvor musikken opleves med dybde, fokus og nærvær.
Den kompakte konstruktion gør samtidig F202 usædvanligt præcis i både perspektiv og timing – kvaliteter, der normalt forbindes med langt større og dyrere højttalere.
Kabinettet – bygget for lyden
Kabinettet er udviklet med samme kompromisløse tilgang som resten af højttaleren.
Den massive konstruktion minimerer vibrationer og resonanser, så energien bliver i enhederne og ikke i kabinettet. Frontens udformning og den præcise placering af enhederne reducerer diffraktion og sikrer en ren overgang mellem driverne.
Det betyder:
- Renere mellemtone
- Mere præcis stereogengivelse
- Strammere og hurtigere bas
- Lavere kabinetpåvirkning af lyden
Kabinettet er ikke kun designet for øjet – det er udviklet for øret.
Kompakt format – stor lyd
Med sine kompakte mål er F202 skabt til lyttere, der ønsker referencekvalitet uden et dominerende kabinet.
Dimensionerne på H400 × B208 × D440 mm giver den nødvendige volumen til den store 7½″ Satori-enhed, samtidig med at højttaleren bevarer den præcision og fokus, som kendetegner en ægte monitor.
Den fungerer lige godt på standere, i et dedikeret lytterum eller som en del af et eksklusivt stueanlæg.
Frislev Audio F202 kombinerer referenceklasse drivere, avanceret DSP og 250 watt RMS forstærkning i et kompakt kabinet, hvor digital præcision og musikalsk nærvær mødes uden kompromis.
Forstærkning – rå kraft med fuld kontrol
I Frislev Active Series – Absolute drives hver enhed af dedikeret forstærkning med 250 watt pr. kanal, opbygget som et fuldt aktivt pre-ampet system med avanceret DSP.
I stedet for én fælles forstærker, der skal drive hele højttaleren gennem passive filtre, arbejder hver enhed med sin egen forstærkerkanal. Det sikrer maksimal kontrol, højere effektivitet og markant lavere forvrængning – selv ved høje lydtryk.
Aktiv pre-amping med DSP
Signalet behandles i et præcist DSP-led, hvor delefrekvenser, fase, niveau og beskyttelse styres digitalt, inden signalet forstærkes. Det betyder, at forstærkeren altid arbejder under optimale forhold – uden tab i passive komponenter og uden unødige kompromiser.
Resultatet er:
- Strammere og mere kontrolleret bas
- Renere mellemtone og større dynamisk overskud
- Perfekt integration mellem enhederne
- Konstant høj lydkvalitet – uanset lydniveau
De 250 watt pr. kanal er ikke valgt for at imponere på papiret, men for at sikre uanset belastning har hver enhed rigeligt med overskud. Det giver en lyd, der opleves ubesværet, stabil og naturlig – også når musikken kræver det.
Når elektronik og akustik er designet sammen
Forstærkning, DSP og højttalerenheder er udviklet som én samlet løsning. Det er ikke en standardforstærker tilpasset en højttaler – det er en integreret aktiv platform, hvor hver del er optimeret til helheden.
Resultatet er kontrol frem for kompromis.
Kraft, der arbejder for musikken – ikke imod den.
Trådløst 24/96Khz med Hub

Eller direkte fra din streamer uden Hub

Sådan tilslutter du F202
Frislev F202 er lavet til at passe ind i mange forskellige opsætninger. Uanset om du allerede har dit eget udstyr, eller ønsker en enkel trådløs løsning, kan systemet tilpasses dine behov.
1. Brug dit eget udstyr – helt enkelt
Har du allerede en
streamer eller forforstærker, kan den tilsluttes direkte til den ene højttaler med et Digitalt COAX kabel.
Den anden højttaler forbindes til den første, og du har et komplet stereosystem – uden ekstra bokse.
Det betyder for dig:
- Færre enheder og kabler
- Nem opsætning
- Du styrer lyden fra dit eget udstyr
2. Stereo Hub – trådløs og fleksibel løsning
Med Frislev Stereo Hub samler du alle dine lydkilder ét sted. Her kan du tilslutte:
- Streamer
- Pladespiller
- TV eller andre lydkilder
Lyden sendes herefter trådløst til højttalerne.
Det betyder for dig:
- Ingen kabler mellem højttalerne
- Enkel betjening
- Stor fleksibilitet, hvis dit setup ændrer sig
3. Surround Hub – klar til TV og hjemmebiograf
Ønsker du højttalerne brugt sammen med TV eller i et
surround-setup, er
Frislev Surround Hub løsningen.
Den fungerer som Stereo Hub – men med mulighed for flere kanaler og udvidelse.
Det betyder for dig:
- Nem integration med TV og hjemmebiograf
- Trådløs forbindelse til højttalerne
- Samme høje lydkvalitet i både stereo og surround
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Stereo Hub / Surround Hub – din centrale styring
Stereo Hub giver mulighed for at tilslutte eksterne kilder som:
- HDMI, ARC
- RCA, AUX
- SPDIF, COAX
Fjernbetjening medfølger, og boksen er WISA-kompatibel, hvilket betyder, at du kan integrere andre WISA-kompatible højttalere problemfrit.
Hub’en understøtter op til 24bit/192kHz, så hele signalvejen bevarer højeste opløsning.
App-styring og rumkalibrering
Via appen til iPhone og Android kan du ikke blot styre afspilning, men også foretage rumkalibrering, så lyden tilpasses præcist dit rum – automatisk og enkelt.
Kompatibilitet med alle moderne kilder på Stereo Hub / Surround Hub
Med støtte for:
- Spotify Connect, Tidal Connect, Qobuz Connect
- AirPlay 2, DLNA, Google Chromecast
- Bluetooth Audio og HDMI eARC
…er du klar til at spille musik fra alle kilder, uden besvær og uden rodede kabler.
Én strømledning pr. højttaler – resten klares trådløst gennem hub’en - uden tab.
Det er enkelhed, bekvemmelighed og high-end lyd i ét.
Plug & Play – testet og klar
Systemet leveres som færdigtestet og afprøvet, klar til nem installation.
Kr. 39.995,-
Komplet med 2 stk. højttalere, indbyggede forstærkere.
Stereo Hub Kr. 4995,-
Surround Hub Kr. 6995,-



